Der har i de seneste år været meget fokus på kemi i produkter. Herunder parabener. Herunder kan du læse et indlæg fra Miljøstyrelsen hvor de grundigt belyser de forskellige parabener. Kosmetik og parabener De fleste forbrugere har hørt om parabener, og mange er måske i tvivl om, hvorvidt de kan udgøre en risiko. Sikkerheden ved at bruge parabener i kosmetik har været diskuteret i årevis, fordi der mangler tilstrækkelige data. Miljøstyrelsen har i 2011 på baggrund af en ekstra forsigtig tilgang udstedt et nationalt forbud mod visse parabener i produkter til børn under 3 år. Parabener er konserveringsmidler, der anvendes i kosmetik, lægemidler og fødevarer. Der findes en række forskellige parabener, men i kosmetik ser man oftest methylparaben, ethylparaben, propylparaben, butylparaben samt isopropylparaben og isobutylparaben. Stofferne anvendes for at forhindre vækst af svampe og bakterier i produkterne, og de anvendes ofte i kombination med hinanden. Parabener er, i modsætning til mange andre konserveringsmidler, kun meget sjældent årsag til allergi. Fakta om parabenerne Parabenerne er i nogle typer forsøg fundet at have en vis østrogen aktivitet, dvs. de efterligner det kvindelige kønshormon østrogen. Andre forsøg viser tegn på påvirkning af mandlig reproduktion og igen andre forsøg viser, at stofferne ingen effekt har på mandlig reproduktion. Virkningen er ikke demonstreret entydigt i dyr, og det er svært at tolke betydningen af forsøg med cellekulturer og organer, der er isoleret fra dyr. Det betyder derfor, at det er vanskeligt at sige, om stofferne har hormonforstyrrende virkning i mennesker. Samtidig mangler man viden om, hvor meget af parabenerne der trænger gennem huden, og hvor hurtigt de nedbrydes – dette kan have afgørende betydning for, om stofferne kan have en skadelig virkning i kroppen. Methyl- og ethylparaben: EU`s Videnskabelige Komite for Forbrugersikkerhed (VKF) har vurderet, at disse to parabener ikke udgør en sundhedsrisiko i kosmetiske produkter i de anvendte koncentrationer. Propyl-, isopropyl-, butyl- og isobutylparaben: Disse 4 stoffer er lidt mere potente end methyl- og ethylparaben, og sikkerheden af disse parabener har længe været diskuteret i VKF. Miljøstyrelsen har på den baggrund vurderet risikoen for et 2 årigt barn, der anvender både creme og solcreme. Hvis man anlægger en meget forsigtig tilgang til de begrænsede data der findes om stofferne, kan det ikke udelukkes at der kan være en risiko. Der er dog tale om en ekstremt forsigtig tilgang, der antager et maksimalt indhold af stofferne i de kosmetiske produkter, barnet udsættes for. Miljøstyrelsen har ud fra denne forsigtige vurdering udstedt et nationalt forbud i marts 2011 mod at anvende disse fire parabener i produkter til børn under 3 år. Gode råd om parabener Efter det nationale forbud trådte i kraft i marts 2011 burde der ikke kunne findes baby- og småbørnsprodukter i butikkerne med de fire parabener. Hvis du vil være særlig forsigtig, så vælg Svanemærket kosmetik til dit barn, det må nemlig slet ikke indeholde nogen af parabenerne. Som gravid og ammende bør man overveje sin samlede udsættelse for kemikalier, herunder solcreme og andre plejeprodukter. I den forbindelse anbefaler Miljøstyrelsen, at man som gravid og ammende vælger Svanemærket kosmetik og i øvrigt begrænser det generelle forbrug af kosmetiske produkter under sin graviditet. Kan man ikke finde en svanemærket variant, kan man forsøge, at undgå propylparaben, bytulparaben, isopropylparaben og isobutylparaben, hvis man vil være ekstra forsigtig. Parabensagen: et kort oprids Parabenerne har siden 2004 været under mistanke for at kunne have hormonforstyrrende egenskaber. EU's ekspertudvalg, den Videnskabelige Komite for Forbrugersikkerhed (VKF), har igennem årene siden da vurderet stofferne og udgivet flere vurderinger (opinions) om sikkerheden ved brug af stofferne i kosmetik. Generelt har problemet været, at der ikke forelå forsøg af en tilstrækkelig god kvalitet til, at man kunne drage en endelig konklusion. Det er kosmetikindustrien, der skal levere disse data og trods gentagne opfordringer og fristudsættelser, er det ikke lykkes industrien at udarbejde forsøg eller fremskaffe data, der lever op til nutidens standard. Sagen om parabenerne er derfor blevet trukket ud over en lang periode. Methyl- og ethylparaben blev dog hurtigt frikendt for at udgøre en risiko i kosmetiske produkter allerede i 2005. I 2009 konkluderede en dansk undersøgelse af børns udsættelse for kemiske stoffer (populært kaldet 2 årsundersøgelsen), at den udsættelse, et 2-årigt barn kan få for parabenerne propyl- og butylparaben i løbet af et år, ikke kan udelukkes at udgøre en risiko. På den baggrund anbefalede Miljøstyrelsen forbrugere at undgå produkter med propyl- og butylparaben til børn under 3 år. Rapporten blev sendt til VKF. Senere samme år sendte Miljøstyrelsen en videnskabelig oversigtsartikel, der samler alle forsøg, der er lavet med parabenerne til VKF. I december 2010 udgav VKF i en opinion for første gang en konklusion vedrørende propyl-, isopropyl-, butyl- og isobutylparaben på trods af, at industrien stadig ikke havde leveret de efterspurgte forsøg, og det videnskabelige grundlag for at foretage en konklusion derfor var utilfredsstillende. Konklusionen var, at for isopropylparaben og isobutylparaben var det ikke muligt at vurdere sikkerheden ved deres brug, hvorfor de ikke kan anvendes i kosmetik. Samtidig konkluderedes det, at kun ved en halvering af de på det tidspunkt tilladte koncentrationer af propyl- og butylparaben, var anvendelsen af disse to parabener sikker i kosmetik. På samme tid udstedte DK et nationalt forbud for brug af disse fire parabener i produkter til børn under 3 år – uanset koncentrationen. Forbuddet trådte i kraft i marts 2011 og var begrundet i 2 årsundersøgelsen. Som udgangspunkt kan en medlemsstat ikke udstede nationale forbud inden for kosmetik, da dette er totalharmoniseret inden for EU. Dog kan helt særlige tilfælde gøre, at man udsteder et nationalt forbud, hvis der vurderes at være en sundhedsrisiko ved brugen af et stof i kosmetik. Forbuddet vil være midlertidigt og Kommissionen skal tage stilling til, om man enten vil vedtage forbuddet på EU plan eller pålægge DK at ophæve forbuddet. Forbuddet mod de fire parabener i DK igangsatte en revurdering af VKFs seneste opinion, således at komiteen knap et år senere konkluderede, at når man særligt kiggede på risikoen hos spædbørn, kunne det ikke udelukkes, at der var en risiko hvis babyer i alderen 0-6 måneder udsættes for propyl- eller butylparaben i bleområdet, hvor huden er særligt gennemtrængelig. DK fastholder imidlertid stadig, at der ikke kan udelukkes at være en risiko for børn op til 3 år, når man ser på alle de kosmetiske produkter, børn i den alder kan udsættes for, dvs både cremer og lotions men også solcremer. Sagen diskuteres fortsat i EU.